
Dreyers drømmestart: Hyldes sammen med Messi
Anders Dreyer kunne næppe have håbet på en bedre begyndelse i MLS.

Anders Dreyer har spillet én kamp i MLS.
Det har givet ham en plads på rundens hold i den bedste amerikanske fodboldrække.
Her indtager han en af de offensive positioner sammen med ingen ringere end Lionel Messi, der også havde en god dag på kontoret i sin kamp for Inter Miami.
Anders Dreyer fik sin MLS-debut natten til mandag dansk tid, hvor han scorede begge mål for San Diego FC i 0-2-sejren over LA Galaxy – sidste sæsons MLS-vinder.
Det var dog ikke kun danskerens MLS-debut. Det var også klubbens debut.
San Diego FC er nemlig en helt ny klub, der først fra i år er trådt ind i MLS.
Også Anders Dreyers træner, Mikey Varas, kom på rundens hold med debutsejren over LA Galaxy.
Shined brightest on Matchday 1. ✨
— Major League Soccer (@MLS) February 24, 2025
📝: https://t.co/zN1crrKax0 pic.twitter.com/aT1YtaalDL
