Herrelandsholdet

Belgisk stjerne melder ud: Vil tilbage på landsholdet

Han har ikke spillet en landskamp for Belgien siden sommeren 2023.

Thibaut Courtois jubler ud mod fansene.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Det belgiske fodboldlandshold har fra tid til anden været omgærdet af uroligheder.

Flere gange har der været meldinger om uoverensstemmelser spillerne imellem, mens andre har trukket sig fra landsholdet i en usædvanlig tidlig alder.

Én af dem, der har valgt at trække sig fra landsholdet tidligt, er den nuværende Real Madrid-keeper, Thibaut Courtois. Tilbage i sommeren 2023 forlod han en landsholdslejr, og det skabte efterfølgende store uroligheder.

Thibaut Courtois selv fortalte, at det skyldtes en skade, men ifølge den daværende belgiske landstræner, Domenico Tedesco skyldtes det, at Courtois blev forbigået som landsholdsanfører.

Siden den sommer har Thibaut Courtois ikke været tilgængelig for det belgiske landshold, men nu trækker den 32-årige keeper altså i land.

– Jeg har savnet landsholdet, og nu er jeg klar igen, siger Courtois i en podcast med den engelske ekslandsholdsspiller Rio Ferdinand ifølge ESPN.

Samtidig fremgår det, at Courtois skulle have talt med den nuværende belgiske landstræner, Rudi Garcia, i forbindelse med ønsket om at gøre comeback. Alt ser angiveligt ud til at være timet og tilrettelagt.

Thibaut Courtois fik sin debut på det belgiske landshold tilbage i slutningen af 2011 i en kamp mod Frankrig.

Frem til sit selvvalgte landsholdsstop blev det til 102 landskampe for hjemlandet med hele 51 clean sheets til følge.

Thibaut Courtois får muligheden for at gøre comeback allerede i marts måned, hvor Belgien møder Ukraine over to kampe i Nations League-playoffs.

Tidligere Barca-spiller roser Real: De bedste i verden

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P