
AGF-direktør jubler: Bedre end Ceres Park
Jacob Nielsen kan ikke få armene ned over premieren på Ceres Park Vejlby, som han mener er en klart bedre hjemmebane end Ceres Park.

AGF har officielt indviet sit nye hjem.
Ceres Park Vejlby lagde søndag græs til ægte Superligabold for første gang nogensinde.
Det blev markeret med en vaskeægte storsejr til De Hviie, og efter kampen kunne AGF’s administrerende direktør, Jacob Nielsen, dårligt nok få armene ned.
– Vi er gået fra at være den klub, der havde tilskuerne længst væk – i hvert fald i enderne, og nu er vi dem, der er tættest på. Det kan spillerne jo mærke.
– Ja, det synes jeg absolut, vi har (fået en bedre hjemmebane, red.) i forhold til det sidste år på Ceres Park, hvor vi jo kun havde tre ud af fire sider, hvor der var tribuner på, så jeg synes, at det her er bedre.


– Nu er der to år til, at vi skal til Kongelunden på et stadion med plads til 24.000, så det kan man ikke sammenligne, fortæller administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen, til Viaplay.
AGF-direktøren fortæller også, at man arbejder på at oppe kapaciteten af Ceres Park Vejlby.
– Vi arbejder på at finde nogle flere siddepladser, nogle flere ståpladser. Folk står tæt, og det vil de skulle vænne sig til, at man kommer til.
– Det ved jeg ikke (hvad maks kapaciteten bliver, red.), men det bliver i hvert fald ikke de her 12.000 nu her, men det bliver ikke i foråret – det bliver først i løbet af sommeren, hvis det er, lyder det fra Jacob Nielsen.
Du kan se hele interviewet med Jacob Nielsen i videoen over artiklen.
Til den første gældende kamp på Ceres Park Vejlby var der lige godt 8500 tilskuere på lægterne.
