Premier League

Storspillende Damsgaard: Vi drømmer om Europa

Mikkel Damsgaard og Brentford er godt kørende for tiden og drømmer derfor også en en plads i de europæiske turneringer.

Nørgaard, Damsgaard og resten af Brentford-spilerne jubler.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er formentligt svært at få armene ned for Brentford i disse dage.

De seneste fire Premier League-kampe er endt med en samlet pointhøst på ni, og med i alt 37 point i Premier League placerer danskerklubben sig i skrivende stund på en 10. plads.

Men der er ikke langt op til de helt sjove placeringer, hvor der kæmpes om billetter til de europæiske turneringer – faktisk er der blot seks point op til Chelsea på sjettepladsen.

Og med den gode form er det også svært at lade være med at drømme om Europa. Det fortæller Mikkel Damsgaard efter fredagens Brentford-sejr på 0-4 over Leicester.

– Vi er et godt sted som hold, så det er fantastisk at endelig vinde to kampe i træk. Vi vidste, at vi havde virkelig gode chancer for at vinde, hvis vi spillede godt, og vores attitude var det vigtigste.

– Vi drømmer selvfølgelig en smule, men vi ved også, hvor svært det er at snige sig med, så vi tager en kamp ad gangen. Men vi drømmer om Europa, siger Mikkel Damsgaard.

Mikkel Damsgaard har spillet stort for Brentford i denne sæson, hvor det er blevet til en lang række assists og mål.

I fredagens kamp markerede Damsgaard sig med to assists, mens hans danske kollega, Christian Nørgaard, noterede sig for en scoring i opgøret.

Brentford skal allerede i kamp igen i midtugen, hvor Everton kommer på besøg. Kampen finder sted onsdag klokken 20:30 og kan følges direkte på TV3 Sport og Viaplay.

Tre på stribe – Brentford pludseligt bedst på udebane

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P