
Nordli: Svært at konkurrere med Kvistgaarden og ‘Paddy’
Simen Nordli ligger nummer ét på topscorerlisten i 3F Superligaen.

Skal topscorertitlen til Kronjylland?
Det er ikke sket siden 08/09-udgaven af Superligaen. Dengang var det Marc Nygaard, der delte titlen med Morten Nordstrand.
På Randers FC’s midtbane huserer et godt bud på en topscorer. Simen Nordli ligger nemlig aktuelt side om side med AGF’s hattrickhelt, Patrick Mortensen, på listen.
Men det er ikke noget, som den ydmyge nordmand tænker synderligt over, fortæller kronjydernes nummer ni til Campo.
– Det er klart, at det er svært at konkurrere mod spidserne fra topholdene. Men samtidigt skal jeg selvfølgelig forsøge at score flest mulige mål og bidrage til holdet. Så må vi se, hvad det bliver til i forhold til topscorertitlen.
3F Superligaens topscorerliste
Simen Nordli ligger på en delt førsteplads i kampen om topscorertitlen.
Topscorerlisten i Superligaen
- Patrick Mortensen, AGF
Simen Bolkan Nordli, Randers FC
12 mål - Mathias Kvistgaarden, Brøndby IF
11 mål - Tonni Adamsen, Silkeborg IF
9 mål - Lirim Qamili, Sønderjyske
Mathias Jørgensen, AaB
Mohamed Elyounoussi, F.C. København
Yuito Suzuki, Brøndby IF
7 mål - Adam Buksa, FC Midtjylland
Benjamin Nygren, FC Nordsjælland
Tobias Bech
6 mål
Nordmanden lægger desuden vægt på, at det er svært at sammenligne kandidaterne, fordi det er vidt forskellige typer af målscorere, der er tale om.

– Der er forskellige typer. [Patrick] Mortensen er en typisk target-striker, der er meget i boksen. [Mathias] Kvistgaarden er rigtig hurtig og går mere dybt.
– Jeg er jo egentligt en midtbanespiller, og jeg har spillet mest på midtbanen i sæsonen.
Men om det er ham, der skal ende som topscorer, vil han ikke tænke på endnu.
Randers har et svært program – men Lyngby er ikke must win– Det er svært at sige (om han kan byde dem op til dans i topscorer-kampen, red.). Det er selvfølgelig en mulighed, men det handler først og fremmest om at flest mål, så jeg kan bidrage til holdet, lyder det fra den ydmyge nordmand.
Simen Nordli øgede målkontoen allerede i første kamp af forårssæsonen, da han var tilbage på scoringstavlen mod F.C. København, da Randers FC tabte i Parken.
Se hele indslaget med Simen Nordli her: