
Bundærlig Randers-stopper: Lyngby var bedst
Daniel Høegh var tilfreds efter 0-0 i Lyngby.

Det endte målløst på Lyngby Stadion.
Forårets helt store overraskelse fra Randers formåede ikke at slå nedrykningstruede Lyngby på en råkold fredag aften.
Derfor var Randers FC’s stopper, Daniel Høegh, tilfreds med ét point, hvor Lyngby var det bedste mandskab, vurderede han.
– Følelsen er, at Lyngby er bedst. Det er er selvfølgelig en lige kamp, men det er dem, der har overskuddet til sidst i kampen.
– Vi skal slide lidt for at hive et point hjem. Så jeg står med en følelse af, at Lyngby var bedst.
Kronjyderne er dermed uden sejr i foråret, da man i premieren måtte rejse fra Parken med et nederlag til FCK.

De resterende tre kampe af slutspillet venter der top seks-modstand i alle kampe for Bertelsens tropper, hvor AGF, Brøndby og FC Midtjylland er på menuen.
Randers FC kan med pointtabet potentielt overlade rækkens fjerdeplads til Brøndby, såfremt at vestegnen lykkes med at hente point i Nørreskoven mod Vejle.