3F Superligaen

Superliga-topscorer kan stadig sælges: Må se, hvad der sker

Den brandvarme nordmand er fortsat i Randers, men der er stadig muligheder for et salg.

Simen Nordli
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Selvom det danske transfervindue for længst er lukket i, bliver der fortsat handlet i flere europæiske ligaer.

Så selvom der ikke kan hentes profiler ind, kan der stadig ryge profiler ud i de danske klubber.

I Randers FC sidder man inde med Superligaens nuværende topscorer, norske Simen Nordli, der efter et stort efterår har været en ombejlet herre.

Og tidligere på ugen fortalte Randers’ sportsdirektør Søren Pedersen til Viaplay, at den 25-årige offensivspiller stadig kan være på affyringsrampen.

Simen Nordli er heller ikke afvisende for et eventuelt skifte, hvis den rigtige mulighed opstår.

– Man ved aldrig, hvad der sker. Jeg er selvfølgelig klar på at kigge på eventuelle muligheder, men derudover er jeg rigtig glad for at være i Randers, siger den målfarlige nordmand til Campo.

Simen Nordli
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Simen Nordli scorede 11 mål i Superligaen i efteråret, og han var endnu engang på tavlen, da Randers åbnede forårssæsonen med et nederlag på 1-2 til FC København.

Derfor har Nordli også selv mærket en stigende interesse i løbet af transfervinduet, men han har på bedst mulig vis holdt fokus på Randers FC.

– Der har selvfølgelig været en del interesse efter et godt forår, men jeg prøver at koncentrere mig mindst muligt om det.

– Mit fokus er på at levere godt på banen for Randers, og at vi kan komme i top-6, siger Simen Nordli.

Selvom det danske transfervindue er lukket, har flere europæiske klubber fortsat mulighed for at handle.

Hvornår åbner og lukker transfervinduet i januar 2025?

Simen Nordli skiftede fra til Randers FC i juni 2023, hvor han kom til fra norske Aalesund.

Ekspert: Randers kan få medaljer med varm topscorer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P