Premier League

Newcastle forlænger med svensk højreback

Forlængelsen kommer bare et år efter hans seneste forlængelse.

Emil Krafth forlænger med Newcastle
Foto: Newcastle United

Mindst halvanden sæson endnu.

Så længe har svenske Emil Krafth tilbage i Newcastle United, efter han torsdag har underskrevet en kontraktforlængelse.

Svenskerens nye kontrakt holder ham På St. James’ Park til sommeren 2026.

Den svenske landsholdsspillers kontrakt stod til at udløbe efter denne sæson, og det er en smule overraskende, at Newcastle binder den 30-årige svensker for yderligere et år.

I denne sæson er det således kun blevet til i alt ni kampe for Newcastle, hvoraf kun de fire er kommet i Premier League.

Krafth spillede sæsonens første tre kampe, men så faldt han i unåde hos manager Eddie Howe og måtte se de efterfølgende syv kampe fra bænken. Efterfølgende holdt et brækket kraveben ham fra banen.

Krafth forlængede så sent som i februar sidste år sin kontrakt med Newcastle.

Officielt: Newcastle forlænger med FCK- og Brøndby-emne

Emil Krafth står i alt noteret for 94 kampe for Newcastle, som han kom til fra franske Amiens i august 2019.

Han rundede oktober sidste år en fornem milepæl på det svenske landshold, hvor han i udekampen mod Estland kunne fejre 50-kamps jubilæum.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P