
Neestrup ryster posen: Besluttet for længe siden
FCK’s cheftræner fortæller, at det var bestemt på forhånd, at der skulle store udskiftninger til i startopstillingen.

Otte nye ansigter i startopstillingen.
Det er rotationen, som cheftræner i F.C. København, Jacob Neestrup, har foretaget siden første opgør mod Heidenheim.
Men det har været besluttet allerede inden forårssæsonen gik i gang, fortæller cheftræneren.
– Det var noget vi allerede besluttede på forhånd, allerede inden første kamp på træningslejren. Fire kampe på ti dage mod nogle svære modstandere og på forskellige underlag.

– Med kampe med tre dages mellemrum var vi indstillet på, at der ville være en kamp, hvor vi fik hele truppen igennem. Det havde været det samme, som hvis det havde været os, der havde vundet 2-1, fortæller cheftræneren til klubbens egne kanaler.
F.C. København er til kampen bagud med et enkelt mål fra første opgør i Parken, og skal derfor jagte sejren i Heidenheim.

Kampen mellem Heidenheim og F.C. København fløjtes på klokken 18.45.
Den kan følges på Disney+.
Du kan se F.C. Københavns startende 11 under reklamen.
F.C. Københavns startopstilling mod Heidenheim:
Start-11 mod FC Heidenheim – se med på Disney+ i aften #fcklive pic.twitter.com/Pp7i48Oh0w
— F.C. København (@FCKobenhavn) February 20, 2025