
Medie: Hjulmand returnerer til Portugal på krykker
Der er dårlige nyheder for landstræner Brian Riemer præcis én måned forud for årets første landskamp.

Om præcis én måned møder det danske landshold Portugal i Parken.
Netop Portugal er Morten Hjulmand og Sporting-mandskabet returneret til, efter de portugisiske mestre blev sendt ud af Champions League efter et 0-0-resultat i tyske Dortmund.
Her måtte klubbens danske anfører lade sig udskifte ved pausen, efter han allerede 15 minutter inde i kampe blev skadet i sin venstre ankel.
Nu melder portugisiske Record, at Hjulmand er returneret til den portugisiske hovedstad på krykker.

Mediet melder desuden, at forventningen lige nu er, at Hjulmand har forstuvet anklen, hvorfor der efter alt at dømme venter en skadespause forude.
Sporting-cheftræner Rui Borges må uanset skadens omfang se bort fra sin anfører til søndagens udekamp mod AVS i den portugisiske liga, efter Hjulmand fik to gule og et rødt kort i lørdagens 2-2-skuffelse hjemme mod Arouca, hvorfor der venter midtbanespilleren en karantæne.

Morten Hjulmand har spillet samtlige sæsonens 22 kampe i den portugisiske liga med undtagelse af to.’
I spillerunde to og tre sad den blonde dansker over – også dengang var der tale om en ankelskade.