
Brøndby hårdt ramt: Lagt ned af sygdom
Flere spillere samt cheftræner Frederik Birk var fraværende ved torsdagens træning i Brøndby IF.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tre dage før kamp er der problemer i Brøndby IF.
Således var hele fire spillere fraværende på grund af sygdom ved torsdagens træning.
Det skriver TV2 Sport.
De fire spillere er Daniel Wass, Mileta Rajovic, Filip Bundgaard og Marko Divkovic.
Nicolai Vallys udgik fra træningen undervejs.
Dertil er cheftræner Frederik Birk også ramt af sygdom og var fraværende.
Brøndby spiller næste gang søndag klokken 16.00 ude mod Vejle Boldklub.