LaLiga

United-lejesvend stråler: Har fundet mig selv igen

Antony har fået en god start på tilværelsen som lejesvend i Real Betis.

Antony i Real Betis-trøjen.
Antony skifter til Real Betis. (Foto: Real Betis)

Tre mål i fire kampe.

Sådan lyder Antonys start på tilværelsen i LaLiga hos Real Betis.

Nu sætter hovedpersonen selv ord på sin flyvende start i det spanske, hvor han skal spille sæsonen ud.

– Det vigtigste er, at jeg har fundet mig selv igen. Jeg er glad, og jeg har det godt hver dag, indleder brasilianeren til AS.

Antony i Real Betis-trøjen.
Antony skifter til Real Betis. (Foto: Real Betis)

– Tingene går nemmere, når man har det godt og er glad og tilfreds. På fire kampe har jeg scoret tre mål og ét oplæg, og det havde jeg ikke forventet.

– Jeg har arbejdet med det mentale for at nå hertil, og det gjorde jeg også, da jeg var i England. Jeg var forberedt på den her chance, lyder det fra kantspilleren.

Den 24-årige tekniker er på lån for resten af sæsonen til Sevilla-klubben, og han skal på papiret returnere til Manchester United, når lejekontrakten løber ud.

Den fine start i spansk fodbold får hans tid i Manchester United til at blegne en smule. Over 92 kampe er han hidtil noteret for 12 mål og fem oplæg.

Hvis han fortsætter i samme tempo, som han har gjort de første fire kampe, vil han have nået 12 scoringer inden for 16 kampe i Betis-trøjen.

Real Betis indtager ottendepladsen i LaLiga, mens spanierne også er at finde i 1/16-finalerne i Conference League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P