Champions League

Storspillende Mbappé dukker Manchester City med hattrick

Real Madrid kom sikkert videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Real Madrid
v t u v u
3 : 1
Slut
Manchester City
v t v t v
K. Mbappé
4′
K. Mbappé
33′
K. Mbappé
61′
Nico González
90’+2′

De forsvarende Champions League-vindere er sikkert videre til ottendedelsfinalerne.

På tre mål af brandvarme Kylian Mbappé vandt Real Madrid med 3-1 hjemme på Santiago Bernabeu over Manchester City og går sammenlagt videre med 6-3.

Franskmanden var her, der og alle vegne i kampen og var helt umulig at bremse for gæsterne, der endnu engang gik modløse fra banen.

Allerede efter fire minutter åbnede Kylian Mbappé ballet efter et koks i City-forsvaret.

Senere var den franske stjerne igen på tavlen, da Real Madrids offensive stjerne foldede sig ud og spillede City tynde på ny.

Mbappé-showet var dog langt fra slut.

Et kvarter inde i anden halvleg fuldbyrdede Kylian Mbappé sin pragtpræstation med et slangehug til 3-0.

Nico Gonzalez fik pyntet på resultatet i tillægstiden, men Pep Guardiols mandskab var aldrig i nærheden af avancement.

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Dermed er Real Madrid sikkert videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler, hvor enten Atletico Madrid eller Bayer Leverkusen venter.

Guardiola forklarer Haalands fravær mod Real Madrid

Notifications

Notifikationer