Champions League

Milan-skurk undskylder: Er enormt frustreret

Theo Hernandez er gået til tasterne efter klubbens exit i Champions League til Feyenoord.

Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

AC Milan blev i går sendt ud af Champions League af hollandske Feyenoord.

Undervejs blev holdets franske back Theo Hernandez udvist, da han blev tildelt sit andet gule kort for at filme.

Derfor blev han på mange måder et symbol på den milanesiske nedtur, og dagen derpå har franskmanden undskyldt for sin udvisning på Instagram.

– Fodbold er uforudsigeligt. Det giver os store glæder, men også smertefulde øjeblikke. Jeg føler mig ekstremt frustreret.

– Jeg undskylder til mine holdkammerater for at efterlade dem i undertal, og jeg undskylder til de fans, der altid støtter os. Lad os alle rejse os sammen.

Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Theo Hernandez blev udvist efter 51 minutter, hvor Milan var foran med 1-0, mens den samlede stilling var 1-1. Feyenoord scorede til 1-1 med et kvarter igen og gik altså videre med 1-2 sammenlagt.

Se højdepunkterne fra kampen øverst i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P