
Harder og Hjulmand starter for mirakelsøgende Sporting
Conrad Harder og Morten Hjulmand er med fra start for Sporting, der er på jagt efter et mirakel i Dortmund.

Der skal et mindre mirakel til, hvis Sporting skal spille sig videre i Champions League på bekostning af Borussia Dortmund.
Første opgør i Lissabon endte nemlig med 3-0 til de gulklædte gæster.
Til gengæld kan holdet glæde sig over, at Morten Hjulmand har afsonet sin karantæne, der gjorde ham ude af stand til at spille første opgør mod Dortmund. Den danske kaptajn er derfor med fra start.
Derudover er der også blevet plads til Conrad Harder, mens holdet må undvære den store stjerne Viktor Gyökeres, der sidder ude med en skade.

Gæsterne fra Dortmund har blandt andet Daniel Svensson med fra start, der er udlejet fra FC Nordsjælland.
Du kan se de to holdopstillinger nedenfor:
O 1️⃣1️⃣ 𝐈𝐍𝐈𝐂𝐈𝐀𝐋 dos Leões 🦁 #BVBSCP #UCL pic.twitter.com/El6rEr9uO7
— Sporting CP (@SportingCP) February 19, 2025
🚨 STARTING XI VS SPORTING 🚨 pic.twitter.com/XappxZzfkg
— Borussia Dortmund (@BlackYellow) February 19, 2025
Kampen bliver sparket i gang klokken 18.45.