
FCK skal jagte i Tyskland: Første kamp ændrer intet
Jacob Neestrups tropper skal på en svær opgave ude mod FC Heidenheim.

FC København har svære betingelser i returopgøret mod tyske FC Heidenheim i Conference League.
Første opgør mellem de to hold endte med en tysk sejr på 2-1 i Parken, og derfor skal Jacob Neestrups tropper ud og jagte, hvis holdet skal videre i den europæiske turnering.
Men resultatet fra første kamp har ifølge FCK-cheftræneren ikke den store betydning på holdets udgangspunkt.
– Det er da en ulempe at være bagud med et mål fra den første kamp, men uanset om vi havde vundet den første kamp eller spillet uafgjort, så ændrer resultatet ikke på, hvordan vi griber kampen an fra starten i morgen aften.
– Men hvis chancerne og målene ikke kommer, som kampen skrider frem, så kan vi blive nødt til at forcere noget, men ikke fra minut et, siger Jacob Neestrup på et pressemøde forud for kampen.
Den 36-årige cheftræner var heller utilfreds med holdets præstation i Parken, selvom det blev til et nederlag.
– Vi var bedst i 1. halvleg, og selvom de første 12-15 minutter af 2. halvleg ikke var perfekte, så var de gode. Vores fejl var, at da Heidenheim scorede, så åbnede vi kampen alt for meget, så det blev en fifty-fifty-kamp.

– Og når det sker, vil et Bundesligahold være bedre end F.C. København, for det er de bedre til, hvor Superligaen er mere kompakt og tight i rummene, siger Jacob Neestrup ifølge klubbens hjemmeside.
Neestrup kan glæde sig over, at to profiler er tilbage i truppen til den vigtige Conference League-kamp:

Der er kampstart klokken 18.45.