3F Superligaen

Dyr drift: Ny AGF-hjemmebane væsentligt dyrere end ventet

AGF’s driftsindtægter er faldet markant, samtidig med at stadionprojektet i Vejlby har været dyrere end forventet.

AGF mod FCK på stadionet i Vejlby.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er dyrt at drive fodboldklub.

Især, hvis man samtidig også investerer i fremtiden og skifter stadion.

Det må man nok også sande i AGF, der onsdag har offentliggjort sin halvsårsrapport for perioden 1. juli til 31. december 2024.

Godt nok er der stadig sorte tal på bundlinjen med et resultat før skat på 13,3 millioner kroner.

Men sidste år lød det tal på 87,2 millioner kroner.

Det hænger blandt andet sammen med, at driftsindtægterne er skrumpet fra 105,1 millioner kroner til 30,8 millioner kroner.

Stadionkapaciteten har i 2024 været nedsat på Ceres Park.

Samtidig er resultatet af primær drift gået fra -7,2 millioner kroner til -20,4 millioner kroner.

I klubbens ledelse peger man på klubbens stadionforhold og to investeringer i akademier – og et dyrere projekt end først antaget med klubbens midlertidige hjemmebane i Vejlby:

– Regnskabsåret påvirkes af, at vi har ekstraordinære udgifter i forbindelse de ændrede stadionforhold i Ceres Park i 2024, flytningen til Vejlby i 2025, etableringen af den nye akademibygning samt El Cambio-akademiet i Uganda.

– Ikke mindst stadionprojektet i Vejlby er blevet væsentligt dyrere end forventet. Vi har dog stadigvæk en robust økonomi, og det gør også, at vi i dette regnskabsår er i stand til at løfte vores sportslige investeringer yderligere for såvel Superligaen som Talent-afdelingerne.

– Det er samtidig værd at bemærke, at vi under omskiftelige forhold fortsat nyder stor tilskueropbakning og er lykkes med fortsat at øge vores sponsor- og merchandise-omsætning. Det vidner om, at der er stor tiltro hos vores interessenter til den kurs, vi følger, og denne opbakning vil også være altafgørende for udviklingen i AGF A/S i de kommende år, siger administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen.

Dyrt stadionskifte og investeringer til trods, har man ikke sat forventningerne ned til hele regnskabsåret i AGF.

Forventningen for regnskabsåret 2024/25 er fortsat et resultat på mellem minus 20 og minus 40 millioner kroner før skat.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P