Premier League

Chido Obi får ros af tidligere United-profi: Han er et bæst

Det danske stjerneskud er på manges læber i Manchester.

Chido Obi Martin bliver skiftet ind i stedet for Casemiro til Premier League debut.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det fik mange til at spærre øjnene op, da en kun 17-årig dansker blev skiftet ind for Manchester United i weekendens kamp mod Tottenham.

Stortalentet Chido Obi har med raketfart gjort sit enorme potentiale bemærket, og selvom han ikke kom ind og gjorde stort væsen i nederlaget til Spurs, er der store forventninger til danskeren i og omkring klubben.

Blandt andet fra den tidligere Manchester United-profil Phil Jones, der sammen med Kobbie Mainoo og Amad Diallo fremhæver danskeren som en del af en spændende fremtiden i den røde del af Manchester.

– Hvis du kigger på Kobbie Mainoo, han er en topspiller. Hvis du kigger på Chido Obi, som vi lige har hentet fra Arsenal, han er et bæst. Og så har vi Amad [Diallo], der allerede har spillet en stor rolle på holdet.

– Jeg mener, at der er en spændende håndfuld unge spillere, der er klar til at få chancer og blive integreret på holdet, siger Phil Jones i podcasten ‘No Tippy Tappy Football’.

Phil Jones er træner på Manchester Uniteds akademi.

Chido Obi har allerede vist prøver på sin målfarlighed på Manchester Uniteds U18-hold.

Læs mere om det her:

Chido Obi laver hattrick og sender de unge djævle videre

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P