Champions League

Atalantas cheftræner revser anfører for hovedløst rødt kort

Gian Piero Gasperini er ikke imponeret over sin anfører.

Gian Piero Gasperini under Atalantas kamp mod Club Brugge.
Foto: Alessandro Garofalo/Reuters/Ritzau Scanpix

Kønt var det ikke.

Atalanta var mere eller mindre ude af Champions League, da anfører Rafael Toloi nær slutningen af tirsdagens kamp mod Club Brugge tabte hovedet.

Han lod sig provokere af Maxim De Cuyper og forsøgte derfor at kaste bolden i hovedet på ham.

I stedet tabte han bolden og gled, inden han fik rejst sig og mere eller mindre løb direkte ind i De Cuyper.

Det blev naturligvis takseret til et rødt kort.

Atalanta-cheftræner Gian Piero Gasperini fortæller i kølvandet på kampen, at han ikke er imponeret over sin kaptajn.

– Det var en grim situation, og vi må aldrig tabe vores hoveder.

– Atalanta skal forlade Champions League med æren i behold efter at have spillet store kampe mod Real Madrid, Arsenal og barcelona, siger han ifølge EuroSport.

Du kan se situationen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P