
7-0: PSG moser landsmænd og avancerer i Champions League
Paris Saint-Germain er sikkert videre kampen om ‘trofæet med store ører.’

Der var aldrig tvivl om, hvilket af de to hold der skulle snuppe billetten videre i Champions League.
Med et 0-3 resultat i Paris Saint-Germains favør, var det en stejl bakke, som turneringens nye hold fra Brest skulle besejre på Parc des Princes i den franske hovedstad.
Men at udeholdet skulle trimle hele vejen ned for enden af bakken, og få en øretæve de sjældent glemmer, var måske ikke på tegnebrættet før kampen.
Med den syngende 7-0-lussing bliver Paris endestationen for Brests første sæson i det fine selskab, Champions League, der med samlet 10-0 vinker farvel til midtuge-fodbold i denne omgang.
PSG derimod cruiser i 1/8-finalen, hvor det enten er Liverpool eller Barcelona, der venter.