
Viborg-fan skal i fængsel efter kanonslag mod Lössl
En 40-årig mand skal afsone 60 dage i fængsel efter at have kastet kanonslag på banen.

To kanonslag på banen koster nu en tur bag tremmer for en 40-årig mand.
Til det midtjyske derby mellem Viborg og FC Midtjylland i 2023 kastede manden to kanonslag ind på banen tæt på keeper Jonas Lössl.
Tirsdag har Vestre Landsret tirsdag skærpet straffen og tilkendt manden 60 dages ubetinget fængsel. Det oplyser Statsadvokaten i Viborg på X.
Manden blev i 2024 tilkendt en 60 dages betinget fængselsdom, men nu har landsretten i Viborg skærpet straffen.
Et af kanonslagene til det midtjyske derby i 2023 landede under tre meter fra Jonas Lössl, som måtte have behandling efterfølgende.

Viborg-fanen, hvis identitet er anonym, undskyldte i 2024 til TV Midt for sin ageren.
– Det er en klub, jeg er kommet i, siden jeg var fire år gammel, og det her har sat klubben i et dårligt lys. Det vil jeg gerne sige undskyld for, lød det fra den dengang 39-årige mand.