
Tåbelighed koster Milan CL-livet: Feyenoord går videre
Feyenoord tog med lidt hjælp fusen på San Siro-klubben.

AC Milan fik en drømmestart på opgøret, da Santiago Tomas Gimenez gjorde det onde ved sin gamle klub efter 37 sekunder og bragte balance i regnskabet, eftersom første opgør endte 1-0 til hollænderne.
Derefter satte hjemmeholdet sig på spillet, indtil AC Milan-profilen Theo Hernandez begik en massiv tåbelighed.
Forsvarsstjernen forsøgte at filme sig til et straffespark, men den hoppede dommeren ikke på.
I stedet blev franskmanden vist sit andet gule kort, hvilket satte AC Milan under stort pres.
22 minutter efter udvisningen lavede Julian Carranza et flot hovedstødsmål, som sikrer Feyenoord et overraskende avancement i Champions League-turneringen.
Det er første gang i Champions League-æraen, at Feyenoord kvalificerer sig videre til et af de sidste 16 hold.