LaLiga

Præsident slukker vild Madrid-drøm: De kan ikke skifte liga

LaLiga-præsidenten afviser mærkværdige rygter.

Foto: Susana Vera / Reuters / Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er ikke god stemning i den spanske hovedstad.

Real Madrid og præsidenten for LaLiga, Javier Tebas, har haft flere uoverensstemmelser gennem en længere periode.

Nu er forholdet blevet endnu koldere.

LaLiga-præsidenten Javier Tebas. Foto: Susana Vera / Reuters / Ritzau Scanpix

Real Madrid klagede i februar til det spanske fodboldforbund og beskyldte LaLiga for at være imod klubben.

Real Madrid påstod, at hadet fra LaLigas side kom til udtryk gennem dommerkendelser, der ifølge klubben gik imod dem selv.

Ikke nok med de voldsomme beskyldninger mod LaLiga går rygterne i de spanske sportsaviser nu på, at Real Madrid angiveligt undersøger muligheden for at melde sig ud af LaLiga, og dermed finde en plads i en anden liga.

Det kan de dog glemme alt om, udtaler Javier Tebas, ifølge madrilenske Marca.

– Det er fup, det er umuligt og det ved de godt selv, slår spanieren fast, udtaler Tabas, og fortsætter:

– Der er en sportslov, der siger, at spanske klubber skal deltage i nationale konkurrencer på obligatorisk basis, tilføjer Tebas.

– Hvilken liga skal de tage til?, spørger præsidenten retorisk.

Utilfredsheden er dog ikke til at tage fejl af fra Real Madrids side, som senest udtrykte sin utilfredshed overfor de spanske dommere efter weekendens pointtab mod Osasuna.

Her blev stjernen Jude Bellingham vist det røde kort for sit sprogbrug.

Real Madrid indtager i skrivende stund en andenplads i LaLiga, med det samme antal point som FC Barcelona på førstepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P