
Diaz håber på Salah-forlængelse: Han er glad her
Liverpool-profilen Luis Diaz håber på kontraktforlængelse til holdkammeraten Mohamed Salah.

Der er stadig ikke kommet en afklaring om Mohamed Salahs fremtid i Liverpool.
På trods af en flyvende sæson af egypteren, hvor han er nummer et på både topscorerlisten og antal af assists, har egypteren kontraktudløb til sommer.
Holdkammeraten, Luis Diaz, er i hvert fald ikke i tvivl, om hvad der skal ske med Salahs fremtid.
– Salah er en spiller, som altid vil gøre det bedre. Han laver altid assists eller mål, og han er glad i klubben. Han giver alt til holdet. Det er op til klubben, men forhåbentlig bliver han.
– Om han forlader klubben eller bliver, så er jeg glad for at have delt store øjeblikke med ham, siger Diaz i et interview med Telemundo.
Det gode samspil mellem Salah og Diaz kom særligt til udtryk i den seneste kamp i Premier League. Her var Salah i oplæggerrollen, da Diaz kom på måltavlen mod Wolves.
Liverpool skal onsdag aften i aktion mod Aston Villa i Premier League.