
Postecoglou bekræfter tre Tottenham-skader
Ange Postecoglou har døjet ekstremt meget med skader i sin Tottenham-trup denne sæson.

Tottenham fik sig en tiltrængt 1-0-sejr, da Manchester United gæstede det nordlige London søndag aften.
Der er dog små skår i glæden, for kampen resulterede også i tre skader.
Således startede Son Heung-Min, Rodrigo Bentancur og Kevin Danso alle inde, men måtte også alle tre halte fra banen senere i kampen.
Tottenham-manager Ange Postecoglou bekræfter efter kampen, at der er tale om tre skader.
Heldigvis for ham og Tottenham, så regner han ikke med, at det er noget alvorligt hos nogen af dem:
– Han fik et slag på knæet, siger Postecoglou om Danso, inden han fortsætter:
– Ham, Sonny og Rodri fik alle nogle slagskader. Jeg tror ikke, det er noget alvorligt.
– Det smukke er, at vi nu har mulighed for at få dem til at blive klar, i stedet for at skulle finde en hurtig løsning for at smide dem i kamp igen i midtugen.
– Så vidt jeg ved, så er det bare slag hos dem alle tre, men de burde være okay, siger han ifølge The Evening Standard.
Tottenham spiller næste gang lørdag ude mod Ipswich.