
Kampen om Isak: Denne PL-klub er favorit til at hente ham
Sky Sports-eksperten Jamie Carragher tror på, at svenske Alexander Isak skifter fra Newcastle til sommer.

Jamie Carragher er ikke i tvivl om, hvilket transferemne, der bliver det varmeste i Premier League til sommer.
Her peger den tidligere Liverpool-forsvarsspiller på Alexander Isak, som har været sprudlende i indeværende sæson.
I den forbindelse peger Jamie Carragher på to Premier League-klubber, som kommer til at jagte Newcastle-stjernen.
Arsenal og Liverpool, hvor en af klubberne ifølge Carragher er favoritter til at hente Isak.
– Han har tre år tilbage af sin kontrakt. Liverpool er på udkig efter en angriber, men der er ingen dialog endnu. Men jeg forstår ikke al den snak, om at Arsenal er favoritter til at hente ham, indleder han i podcasten It’s Called Soccer.
– Liverpool har brug for en angriber, og hvis de vinder ligaen, og Isak vil prøve noget nyt, så vil han helt sikkert vælge holdet, der vinder ligaen.
Alexander Isak, som er noteret for 17 mål i 23 Premier League-kampe, har kontraktudløb i 2028.