2. Bundesligaen

Et døgn efter fyring: Hertha Berlin ansætter ny cheftræner

Stefan Leitl overtager et kriseramt 2. bundesligahold.

Foto: Hertha BSC

Søndag aften blev Cristian Fiél fyret som cheftræner i Hertha Berlin.

I den tid blev det til 11 nederlag i 25 kampe i alle turneringer.

Nu har klubben fundet en ny mand i spidsen for det kriseramte hold, som befinder sig et stykke fra de sjove pladser i 2. bundesliga.

Det er Stefan Leitl, som har fået en toårig kontrakt i Hertha Berlin.

Han har senest været ansat hos rivalerne fra Hannover 96, men nu skal han altså få Berlin på rette spor.

Den opgave skal han forsøge at løse sammen med den tidligere anfører i klubben, Andre Mijatovic, som er blevet ansat som assistent.

– Vi er overbeviste om den nye trænerduo hurtigt vil vende situationen og få os tilbage på det sportslige spor, udtaler Benjamin Weber, som er sportsdirektør i Hertha Berlin til klubbens hjemmeside.

Hertha befinder sig i øjeblikket på en 14. plads, hvor det er blevet til fire nederlag i de seneste fem opgør i 2. Bundesliga.

Første opgave bliver mod Nürnberg for den nye cheftræner Stefan Leitl.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P