
AaB giver gratis entré og bustur til FCN-fans
AaB inviterer sammen med Aalborg Kommune til gratis fodbold, når FC Nordsjælland venter i den udskudte kamp.

Spillere, dommere, fans og sponsorer var mødt op til kamp søndag eftermiddag på Aalborg Portland Park.
Men forårspremieren mellem AaB og FC Nordsjælland blev en kold fuser.
Frost i banen betød nemlig, at kampen blev rykket til onsdag den 26. februar, og her vil AaB rode bod på søndagens aflysning.
AaB oplyser mandag, at alle billetter til søndagens aflyste kamp refunderes. I stedet inviterer klubben i samarbejde med Aalborg Kommune til gratis fodbold.
Sæsonkortholdere er sikret den faste plads og billetabonnenter får førsteret på billetter, som kan hentes fra i dag klokken 15.
Begge billetgrupper tilbyde en gratis øl eller vand til den udskudte kamp, oplyser AaB.
Flere FCN-fans rejste søndag forgæves fra Farum til Aalborg, men AaB oplyser nu, at de stiller en gratis bus samt fri entre til rådighed til de nordsjællandske fans.
Kampen fløjtes op onsdag den 26. februar klokken 19:30.