Würtz storroser AGF’s hattrick-helt: Han har bare klasse Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

Würtz storroser AGF’s hattrick-helt: Han har bare klasse

Patrick Mortensen får flotte ord med på vejen af Campos ekspert, der samtidig synes det tegner til et godt forår i AGF.

Patrick Mortensen klapper ned mod AGF's fans.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

"Klasse fornægter sig ikke".

Flosklen viste sig endnu en gang at holde stik søndag, da AGF's Patrick Mortensen diskede op med et hattrick i 1-4-sejren ude mod Sønderjyske.

Den 35-årige angriber stod rigtigt placeret ved to af målene, mens han ved det tredje og sidste tog sagen i egen hånd og satte sin direkte modstander.

Samtidig falder hattricket i forårets officielle kamp og kort efter en kontraktforlængelse.

Og så må man ellers bare tage hatten af:

- Han har simpelthen bare klasse. Hans to første mål viser bare, at han har målnæse og er der, hvor bolden dropper ned. Det vidner om stor kølighed og selvtillid.

- Og så lige oven på en forlængelse - det kan jo ikke være bedre timing, siger Campos ekspert, Rasmus Würtz.

Rasmus Würtz mener dog ikke, at søndagens Patrick Mortensen-præstation kun lover godt for angriberen selv.

- Det er vanvittig vigtigt både for Patrick Mortensen og AGF, at han kommer i gang på den måde.

- Det beviser, at de kan score mål igen, og det må give dem et boost til resten af foråret.

AGF indtager nu tredjepladsen i 3F Superligaen, men kan indhentes af Randers FC, der mandag møder F.C. København.

Mest læste

Notifications

Notifikationer