Premier League

United bekræfter: Amad Diallo er blevet skadet

Amad Diallo er blevet skadet og må sidde ude i et stykke tid.

Amad Diallo glider på knæene efter en Manchester United-scoring.
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den er gal hos Manchester United!

Amad Diallo er blevet skadet. Det bekræfter klubben søndag på sin hjemmeside.

Han forventes at være ude i “nogle uger” med en ankelskade. Det oplyser klubben i samme ombæring.

Amad har ellers været en af de helt store oplevelser under Ruben Amorims ledelse.

Både som wingback og som højrekant har hans arbejdsomme indsatser gang på gang været forskelsgivende for The Red Devils i denne sæson.

Med fem mål og fem oplæg i 14 optrædener under Amorim har han været en vigtig brik i den portugisiske managers system.

Nu kan han så se frem til en længere pause, hvor han vil være ude “nogle uger”.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P