
Toft om Chido Obi: Dansk fodbold er forvandlet
Det er svært at få armene ned over Chido Obi-Martins mulige Manchester United-debut.

En vild fortælling og noget, der giver store håb for dansk fodbolds fremtid.
Bare 17-årige Chido Obi-Martin er at finde på Manchester United-bænken til den engelske storklubs Premier League-brag mod Tottenham søndag.
Med andre ord kan han få sin debut.
Men hvor vild en bedrift er det egentligt, at en 17-årig dansker potentielt allerede nu står overfor sin debut i så stor en klub, som Manchester United?
Det forsøger Campos kommentator, Flemming Toft, at forklare:
– Det er en vanvittig og historisk fortælling med Chido Obi.
– Lidt drengebold i KB, så på fodboldskole i Arsenal og nu tæt på debut i United. 17 år, hvilket eventyr, siger han.
Det er dog ikke kun herhjemme i den danske andedam, at den slags påkalder sig opmærksomhed.
– Det her er en fodbolddrøm, der giver europæisk genlyd. 20-årige Patrick Dorgu fra start, Rasmus Højlund på toppen. Tre danskere i truppen – og ingen af dem er Christian Eriksen.
– Dansk fodbold er forvandlet, lyder ordene fra Flemming Toft.
Manchester Uniteds kamp mod Tottenham fløjtes i gang søndag klokken 17.30.