![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/kaempes-frost-banen-minutter-foer-planlagt-kick-superligakampen-aab-fc-nordsjaelland-pa-aalborg-portland-park-1-1200x630.jpg)
Officielt: Kampen mellem AaB og FCN er aflyst
Der bliver ingen Superliga-bold i Aalborg søndag.
![En frossen bane i Aalborg.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/kaempes-frost-banen-minutter-foer-planlagt-kick-superligakampen-aab-fc-nordsjaelland-pa-aalborg-portland-park-1-1024x640.jpg)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Spillere- og fans i både AaB og FC Nordsjælland havde formentlig glædet sig til at tiden langt om længe var inde til Superliga-fodbold.
Den glæde må dog vente.
AaB oplyser nemlig på sin hjemmeside, at søndagens kamp mellem de to klubber er blevet udsat.
Det skyldes ganske enkelt en omgang nattefrost på 11 minusgrader.
Banen på Aalborg Portland Park er derfor ikke tøet op.
![Et tæppe skal forsøge at varmen banen op i Aalborg.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/kaempes-frost-banen-minutter-foer-planlagt-kick-superligakampen-aab-fc-nordsjaelland-pa-aalborg-portland-park-1024x669.jpg)
Derfor har dommer Morten Krogh efter dialog med AaB og FC Nordsjælland vurderet, at det ikke ville være fosvarligt at fløjte kampen op.
Den var sat til at blive skudt i gang klokken 14.00 og aflysning kommer dermed bare en time før startfløjt.
Der er endnu ikke fundet en ny dato for kampen.