
Liverpool tilbage på sejrssporet mod Wolves
Liverpool snuppede alle tre point hjemme på Anfield mod Wolves.

Efter onsdagens 2-2-deler i Merseyside-derbyet mod Everton kom Arne Slot og kompagni søndag tilbage på sejrssporet.
Det gik udover Wolves, som blev sent pointløse hjem fra Anfield.
Liverpool åbnede ballet efter et kvarter med en noget uortodoks scoring fra Luis Diaz, som med sit knæ fik skovlet bolden ind til 1-0.
Mohamed Salah fordoblede Liverpools føring på et straffespark, før Matheus Cunha bragte spændingen tilbage i opgøret med en smuk scoring i anden halvleg.
Spændingen forblev dog uforløst, hvorfor Liverpool tager alle tre point.
Det betyder, at The Reds fortsat ligger suverænt på førstepladsen med syv point ned til Arsenal på andenpladsen.
Liverpool skal igen i aktion onsdag, når Aston Villa byder op til kamp.