Premier League

Nyt nederlag til Leicester: Kan ikke forlange mere

Ruud van Nistelrooy kan ikke kræve mere af sine spillere, forklarer han efter nederlaget til Arsenal.

Ruud van Nistelrooy retter på sin krave.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 25
| King Power Stadium | 15 feb 202513.30
Leicester
Leicester
t t v t t
0 : 2
Slut
Arsenal
Arsenal
v v v v t
Mikel Merino
81′
Mikel Merino
87′

Tre point i ti Premier League-kampe.

Det er de tørre facts, som Leicester City må forholde sig til i den benhårde nedrykningskamp, som de er dybt impliceret i.

Men klubbens manager, Ruud van Nistelrooy, kan ikke bede om mere fra sine spillere, end det de allerede gør, forklarer han umiddelbart efter nederlaget til Arsenal.

– Det er tydelig, at vi gør, hvad vi kan. Jeg kan ikke forlange mere af spillerne i form af engagement, ånd og den måde vi spiller sammen, når man ser, hvor længe vi holder Arsenal fra at score, forklarer hollænderen til Leicester Mercury.

Ruud van Nistelrooy retter på sin krave.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

– Vi gjorde alt, der stod i vores magt, så jeg kan ikke bede om mere. Jeg må være stolt at det her golde, og jeg støtter dem i troen på at fortsætte, som vi gør.

Leicester City indtager 19. pladsen i Premier League men har kun to point op i sikkerhed, hvor Wolves lige nu huserer.

Danskerklubben skal dog vende den dårlige stime, hvor der kun er blevet til point mod Tottenham i de seneste ti Premier League-opgør.

Danske Mads Hermansen og Victor Kristiansen var i startopstillingen for Leicester City, da Arsenal endte med at dukke det hårdt pressede mandskab.

Det kan du læse mere om her:

Angribermangel? Merino løser Arsenals problem i sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P