3F Superligaen

Ekspert spår: AGF kommer til at løfte pokaler

Ifølge eksperten kan aftalen med Carsten V. Jensen vise sig at være nøglen til fremtidige pokalløft i Aarhus.

Carsten V. Jensen under et interview i forbindelse med sin præsentation som ny fodbolddirektør i AGF.
Foto: Viaplay

Der er sket en markant ændring i AGF i løbet af vinterpausen.

En ny skikkelse er nu at finde i klubben i form af Carsten V. Jensen, som nu kan betegne sig som fodbolddirektør i AGF.

Og det kan få stor betydning for fremtidens AGF, spår Viaplay-eksperten Francis Dickoh. Det kan i sidste ende betyde pokalløft for aarhusianerne.

Det skyldes ikke mindst CV’s store erfaring fra toppen af dansk fodbold, hvor han har været med til at skabe flere store resultater gennem årene.

– Carsten V. Jensen er en markant skikkelse i dansk fodbold – også i den nyere historie. Han har haft sin daglige gang i Superligaen i så mange år og har præget store klubber herhjemme. Flere af vores dygtige kollegaer kaldte det jo guld på gaden, som AGF samlede op.

– Nu tager man ham til landets næststørste by, hvor han skal være med til at forme det, der skal ske for AGF fremadrettet. Det er jo forhåbentligt – set med AGF-brillerne på – en fremtid, som er meget, meget lys. En fremtid, hvor man – hvis jeg tør at sige det – hæver nogle pokaler.

Carsten V. Jensen med fodboldbosserne i AGF
Fodbolddirektør Carsten V. Jensen sammen med AGF’s bestyrelsesformand, Lars Fournais, og klubbens administrerende direktør, Jacob Nielsen. Foto: AGF.dk

– Ikke desto mindre bliver AGF med CV ombord den her fodboldforretning – den her institution, som minder os om, at landets næststørste by også har et hold, der ikke bare er varm luft, men som kan levere varen.

83 millioner mangler: Sparekatalog skal hjælpe AGF

Om missionen om at løfte pokaler i AGF sker lige foreløbigt, må stå hen i det uvisse.

Klubben er dog ikke langt fra i toppen af Superligaen, hvor blot fem point adskiller aarhusianerne med F.C. København, som i skrivende stund er at finde på førstepladsen.

AGF spiller første superligakamp i forårssæsonen søndag klokken 16:00, hvor klubben gæster Sønderjyske. Opgøret kan følges direkte på TV2 Sport X.

Se hele indslaget fra Viaplay i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P