
Villa-lejesvend: Kunne været kommet for et år siden
Marco Asensio fortæller, at han har haft muligheden for at komme til Aston Villa tidligere.

Marco Asensio har gjort sit indtog i Premier League.
Denne vinter satte han nemlig sin underskrift på en lejeaftale i Aston Villa, der har glæde af ham resten af sæsonen.
Hovedpersonen fortæller dog, at han har haft muligheden for at komme til klubben tidligere.
– Jeg kunne være kommet her til for et år siden. Det har jeg tænkt på siden, fordi jeg ved, at det er det vindende hold, og målet er at vinde titler.
– Derfor er det en mulighed for mig. Jeg har altid ønsker at spille i Premier League, fortæller den tredobbelte Champions League-vinder til The Mirror.

Spanieren nåede 17 kampe i den franske hovedstad hos Paris Saint-Germain i denne sæson, hvor det blev til to scoringer og fire oplæg for offensivspilleren.
Han har dog imidlertid allerede været i kamp for sin nye klub, da han blev skiftet ind i FA Cup-triumfen mod Tottenham. Her blev det til den 29-årige kantspillers første 24 minutter i Aston Villa-trøjen.
Marco Asensio er bedst kendt for sin tid i Real Madrid, hvor han er noteret for 286 optrædener og 61 fuldtræffere i den spanske hovedstadsklub.