
Problemer for Fredericia: Topscorer er skadet
FC Fredericia er løbet ind i skadesproblemer i offensiven.

FC Fredericia jagter i foråret en sensationel oprykning fra NordicBet Ligaen til Superligaen
Men oprykningsaspiranterne er rendt i et store skadesproblem.
Holdets topscorer Asbjørn Bøndergaard er nemlig blevet skadet og kommer til at sidde ude i flere uger.
Det bekræfter holdets cheftræner, Michael Hansen, til Fredericia Dagblad.
– Han er i al fald ude i de resterende kampe af grundspillet, fortalte Michael Hansen til avisen kort efter holdets testkamp mod Aarhus Fremad.
20-årige Asbjørn Bøndergaard har scoret 17 mål for FC Fredericia i denne sæson. 12 af dem er faldet i NordicBet Ligaen, mens de resterende 5 er blevet sat ind i Oddset Pokalen.

Den målfarlige angriber er lejet ud fra Silkeborg til FC Fredericia i denne sæson.
FC Fredericia ligger nummer to i NordicBet Ligaen.