
Jamal Musiala underskriver lang forlængelse i Bayern
Jamal Musiala bliver i Bayern München trods masser af spekulationer om et skifte.

Alverdens fans af Bayern München har fredag fået en god nyhed at gå på weekend på.
Jamal Musiala forlænger sin aftale i den tyske storklub, så parterne nu har papir på hinanden frem til 2030.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside, og nyheden vækker stor glæde på tværs af Bayerns øverste ledelse.
Bayerns præsident, Herbert Hainer, klubben kalder dagen i dag for “en god dag”, og den administrerende direktør, Jan-Christian Dreesen, mener at forlængelsen “er et vigtigt skridt for klubben”.
Også Bayerns sportsdirektør glæder sig over forlængelsen.

– Jamal Musiala skaber altid geniale løsninger med sine enestående evner på banen. Det er hans gave. På trods af sin unge alder har han allerede et stort ansvar, udtaler Christoph Freund.
Jamal Musiala har blandt andet været rygtet til Manchester City, men det tidligere Chelsea-talent har nu svoret troskab til Bayern de næste mange år.