
Musiala jubler: Føler mig hjemme i München
Bayern München-stjernen har underskrevet en ny kontrakt i klubben.

Jamal Musiala har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2030.
Nyheden vakte stor glæde hos den øverste ledelser i Bayern München.
Også den 21-årige Stuttgart-fødte landsholdsspiller er glad over den nye aftale.
– Bayern er en af de største klubber i verden. Jeg tog mine første skridt i professionel fodbold her og tror fuldt og fast på, at vi kan opnå noget stort med denne klub i de kommende år.
– Jeg føler mig hjemme både i München og i klubben med vores fantastiske fans. Vi har mange mål, vi gerne vil opnå. Jeg ser frem til alt, hvad der venter forude, udtaler Musiala til klubbens hjemmeside.

Bayern topper den tyske liga og Jamal Musiala er noteret for ti mål i 18 kampe i denne sæson.
Læs Bayern-ledelsens reaktioner på Musialas forlængelse her.
