3F Superligaen

AGF er fulde af selvtillid inden forårspremiere

Der er stor tro på tingene i AGF, fortæller Eric Kahl forud for søndagens kamp mod Sønderjyske.

FCKs Jordan Larsson og AGFs Eric Kahl under Superliga træningkampen mellem AGF og FC København på Vejlby Stadion i Aarhus lørdag den 8. februar 2025
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Der er stor tro på tingene i AGF forud for årets første Superliga-kamp.

AGF’s vinter har budt på fem sejre i lige så mange kampe, endda mod kompetent modstand fra blandt andre F.C. København, AIK og Philadelphia Union.

På søndag er der igen point på spil, når Sønderjyske venter i forårets første Superliga-kamp, og Eric Kahl beretter om stor selvtillid på Fredensvang.

– Vi har haft en rigtig god vinterpause og er godt forberedte. Både på Sønderjyske, men også på foråret som helhed, så vi går ind til kampen med selvtillid og en god tro på os selv, udtaler AGF’eren til klubbens hjemmeside.

AGF ligger nummer fire i Superligaen, og selvom Sønderjyske kæmper om overlevelse i bunden af rækken, bliver det ikke en nem kamp søndag.

FCKs Jordan Larsson og AGFs Eric Kahl under Superliga træningkampen mellem AGF og FC København på Vejlby Stadion i Aarhus lørdag den 8. februar 2025
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

– Det er ofte nogen intense kampe mod Sønderjyske og især på deres bane, som kan være et svært sted for alle hold.

– Så vi skal være 100 procent klar på opgaven og give den gas, så vi kan komme i gang med 2025 med en sejr, udtaler svenskeren.

Kampen fløjtes op søndag klokken 16 og kan ses på TV2 Sport X og TV2 Play.

Superligaen vender tilbage: Sådan er testkampene gået

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P