3F Superligaen

Wikheim husker tydeligt Nordsjælland fra sin tid i FCM

Gustav Wikheim er ny mand i FC Nordsjælland, men han har klare erindringer om mandskabet fra Farum.

Wikheim med krydsede arme i FCN's trøje
Foto: FC Nordsjælland

11 gange har Gustav Wikheim spillet mod FC Nordsjælland i sin tid i FC Midtjylland.

Men i de kommende godt knap to år, skal nordmanden selv tørne ud for Farum-mandskabet.

Og den 31-årige offensivspiller husker tydeligt FC Nordsjælland fra tiden i FCM.

– Jeg husker tydeligt fra min tid i FC Midtjylland, at det altid var en tung tur til Farum, fordi man vidste, at man skulle herop og løbe meget efter bolden.

– Så det bliver rart, at jeg nu kan være på den anden side og iklæde mig den røde trøje, udtaler Wikheim til FCN’s hjemmeside.

Wikheim med krydsede arme i FCN's trøje
Foto: FC Nordsjælland

Wikheim nåede 131 kampe i sin tid i FC Midtjylland, hvor han blandt andet spillede sammen med Kian Hansen.

Nu genforenes de to i FC Nordsjælland.

– Jeg kender Kian Hansen fra min tid i FC Midtjylland, hvor vi spillede sammen. Og vi har talt lidt sammen løbende – og Kian har talt rigtig varmt om klubben og den gruppe af spillere, vi er samlet.

– Så jeg ser meget frem til at blive en del af gruppen, slutter Wikheim.

Wikheims aftale i FCN løber frem til udgangen af 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P