3F Superligaen

Trods manglende vinterindkøb: Rösler har flere muligheder

Uwe Rösler dvæler ikke ved det faktum, at AGF ikke fik hentet nyt kræfter til i vinter – han mener nemlig selv, at han nu har flere muligheder, end han havde i sommer.

Uwe Rösler råber på sidelinjen for AGF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Januars transfervindue gik stille for sig på Fredensvang.

I hvert fald når det drejer sig om nye kræfter til De Hviie, da man blot nød én enkelt tilgang.

Det var Mathias Sauer, som vendte hjem fra sit lejeophold i FK Haugesund, mens man ellers bare fik luget lidt ud i truppen samt lejet et par ungdomsspillere ud.

Manglen på nyindkøb er dog ikke noget, Uwe Rösler ligger søvnløs over. Tværtimod mener tyskeren, at aarhusianerne står stærkere, end de gjorde for et halvt år siden.

– Jeg har flere muligheder nu, end jeg havde for seks måneder siden.

Uwe Rösler med et smil på læben inden pokalkampen mellem AGF og Brøndby.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

– Et par spillere kom i sommer og var ikke i helt samme fysiske forfatning som resten af truppen. Men nu er alle i form og har fået spilletid i opstarten, fortæller Uwe Rösler til TV 2.

I sommer hentede AGF  eksempelvis både Kristian Arnstad, Max Power og Youssouph Badji, som har vist sig flot frem under forberedelserne til Superligaforåret.

Uwe Rösler og kompagni vender tilbage fra vinterhi, når turen søndag går mod Haderslev, hvor Sønderjyske byder op til kamp.

Kampen sparkes i gang klokken 16:00, og du kan se den på TV 2 Sport X.

Jesper Hansen om opgøret mod Vejle
Jesper Hansen om opgøret mod Vejle
Slå lyden til
00:00
/
01:49
LIVE
Kilde: Tobias Thomasen

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P