Conference League

FCK imponerer Heidenheim-træner: De vil være tændte

FC København tager i aften imod tyske FC Heidenheim.

Frank Schmidt fra Heidenheim
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

FC København skal forsvare de rød-hvide farver, når hovedstadsklubben i aften spiller med i Conference Leagues playoff-runde.

Her møder holdet tyske FC Heidenheim, der har stor respekt for FC Københavns europæiske baggrund og spillestil.

– Hvis de spiller, som vi allerede har set, så møder vi et meget stærkt spillende hold, der vil prøve at skabe chancer gennem boldbesiddelse og godt offensivt spil, siger Frank Schmidt, cheftræner i FC Heidenheim.

Den tyske træner forventer, at hans tyske mandskab skal gøre sig beredt på et københavner-hold, der vil ud og jagte et godt udgangspunkt i Parken.

– De vil være tændte i morgen og helt sikkert forsøge at lægge pres på os fra starten, så vi skal være helt klar fra første til sidste minut og stå imod, siger Frank Schmidt på et pressemøde forud for det europæiske brag.

Frank Schmidt fra Heidenheim
Foto: Angelika Warmuth/Reuters/Ritzau Scanpix

Heidenheim-træneren fortalte ligeledes, at han forventer en flot kulisse i den danske nationalarena.

Opgøret mellem FC København og FC Heidenheim bliver sparket i gang klokken 21.00.

Oskarsson elsker FCK: Vil elske at sende FCM ud

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P