Premier League

Everton og Liverpool fordømmer racisme mod Doucoure

Everton-spilleren blev efter gårsdagens vilde afslutning udsat for racisme.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det gik vildt for sig, da Everton og Liverpool spillede 2-2 onsdag aften.

Den sene scoring fra James Tarkowski skabte stor jubel på Goodison Park, men var også med til at antænde tumult og dårlig stemning blandt spillerne.

Efterfølgende er den dårlige stemning røget med over på de sociale medier, hvor Abdoulaye Doucoure fra Everton har oplevet racistiske fornærmelser.

Noget, som begge klubber nu tager stærk afstand fra.

– Everton og Liverpool er bevidste om og fordømmer de racistiske kommentarer, som Abdoulaye Doucoure har modtaget i lyset af onsdagens Merseyside-derby.

– Kommentarer som disse er forkastelige og vil ikke blive tolereret, skriver Everton på klubbens hjemmeside.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Abdoulaye Doucoure kom i vælten, da han efter slutfløjt hoverede ud mod Liverpools medrejste fans. En handling, der skabte stor utilfredshed hos Liverpool-spillerne.

Liverpool-spillerne var rasende: Han provokerede os

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P