![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/file-photo-soccer-football-premier-league-manchester-united-v-newcastle-old-trafford-britain-marcus-rashford-1-1200x630.jpg)
Barcelona bekræfter: Vi overvejede Rashford
Aston Villa var ikke den eneste bejler til den 27-årige kantspiller.
![Rashford klapper ud til publikum med tungen ud af munden](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/file-photo-soccer-football-premier-league-manchester-united-v-newcastle-old-trafford-britain-marcus-rashford-1-1024x755.jpg)
Marcus Rashford er havnet i Aston Villa, efter den tidligere profil var gået i stå i Manchester United.
Men Villa var ikke de eneste, der gjorde sig overvejelser om at hente Rashford ind fra kulden.
FC Barcelonas sportsdirektør, Deco, bekræfter, at den catalanske storklub ligeledes var interesseret i at hente englænderen.
– Det er sandt, vi drøftede og overvejede Marcus Rashford, og han var en mulighed for os, men sådan gik det ikke.
– Vi var ikke desperate efter at skrive under med nogen, så han var ikke en stor prioritet for os, siger Deco til Diario Sport.
![Rashford klapper ud til publikum med tungen ud af munden](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/file-photo-soccer-football-premier-league-manchester-united-v-newcastle-old-trafford-britain-marcus-rashford-1-1024x755.jpg)
Marcus Rashford fik denne weekend debut for Aston Villa, da han blev skiftet ind til de sidste 25 minutter i holdets sejr mod Tottenham i FA Cuppens fjerde runde.