
Samarbejdet fortsætter: Superliga-bolden er sikret til 2030
Den nuværende aftale mellem Select og Divisionsforeningen er blevet forlænget.

Select fortsætter som boldpartner i de bedste danske fodboldrækker.
Det står klart onsdag eftermiddag.
Her oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse, at det nuværende samarbejde mellem parterne fortsætter i fem år yderligere – frem til 2030.
– Vi er rigtig glade og stolte over at forlænge partnerskabet med Select. Det er 10 år siden, vi lavede den første fælles liga aftale med Select – og det at have ensartede bolde i alle kampe er en kæmpe gevinst for fodbolden.
– Når bolden så ovenikøbet er dansk og af de fleste spillere kaldt for verdens bedste bold, så gør det bare aftalen endnu bedre, udtaler direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen i pressemeddelelsen.
Med den nye aftale står det klart, at Select fortsætter med at være officiel boldpartner for 3F Superligaen, NordicBet Ligaen, 2. Division og 3. Division.
Vejle er ikke færdige endnu: Flere investorer kan komme til