Premier League

Medie: Arsenal-profil misser resten af sæsonen

Arsenal mister en af klubbens profiler for resten af sæsonen grundet en skade til træning.

Arsenals Kai Havertz tager sig til hovedet.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Allerede tirsdag var der forlydender om, at Arsenal-profilen Kai Havertz var blevet ramt af en slem skade.

Præcis hvor længe tyskeren ville sidde ude, blev der ikke meldt noget om, men nu er der nyt i sagen.

Ifølge The Athletic er der tale om en alvorlig muskelskade, der efter alt at dømme vil holde Havertz ude for den resterende del af indeværende sæson.

Skaden, som Kai Havertz har pådraget sig på klubbens træningslejr i Dubai, sidder i baglåret.

Der er ifølge The Athletic tale om en ‘Torn Hamstring’, og det er endnu uvist, om skaden vil kræve en tur på operationsbordet eller ej.

Kai Havertz har været en af de bærende kræfter på Mikel Artetas Arsenal-mandskab i denne sæson, hvor han noterer sig for 15 mål og fem assists i 34 kampe.

Parterne har fortsat papir på hinanden frem til sommeren 2028.

Rice forsvarer sit kælenavn i Arsenal: Det ER positivt!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P