![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/campo-clement-bischoff-broendby-brighton-1200x630.jpg)
Efter kollaps: Stor PL-interesse for Brøndby-profil
Premier League-skiftet gik i første omgang i vasken, men interessen er fortsat stor.
![Brøndbys CLement Bischoff i kamp for Brøndby mod AGF.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/campo-clement-bischoff-broendby-brighton-1024x556.jpg)
Clement Bischoff var så godt som på plads i Premier League-klubben Brighton.
Men i sidste øjeblik gik handlen mellem parterne i vasken, og dermed er den talentfulde Brøndby-spiller fortsat at finde på vestegnen – både nu og til sommer.
Det kan dog være en stakket frist. Sådan lyder meldingerne nu fra det engelske, hvor interessen for Bischoff fortsat skulle være stor.
Ifølge transferjournalisten hos HitcFootball og TBR, Graeme Bailey, er der således flere andre Premier League-klubber, der viser interesse for Clement Bischoff.
Hvem der mere præcist er tale om, kommer han ikke ind på.
Han melder dog – modsat andre medier – at det ikke var aftalen mellem Brøndby IF og Brighton, der kollapsede, men at det var de personlige vilkår i aftalen med Bischoff, som parterne ikke kunne nå til enighed om.
Clement Bischoff er en del af Brøndby IF‘s ungdomsarbejde. Han skiftede i sin tid til klubben ungdomshold fra Fremad Amager.
Trods sine blot 19 år er det allerede blevet til 30 kampe for de blågules førstehold med to mål og otte assists til følge.
Parterne har i skrivende stund fortsat papir på hinanden frem til sommeren 2026.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2022/10/20210813-203038-l-1920x1280we-kopier-261x176.jpg)