Premier League

Rice forsvarer sit kælenavn i Arsenal: Det ER positivt!

Declan Rice bliver kaldt for ‘Hesten’ i Arsenal – og han er sikker på, at det er en god ting.

Declan Rice knytter næven under en kamp mod Newcastle.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Hesten.

Historisk set et dyr, med stor betydning for menneskeheden.

Samtidig også et dyr, som Declan Rice ikke har noget imod at blive sammenlignet med.

I et interview med Sky Sports bliver Arsenal-profilen forholdt det faktum, at netop ‘Hesten’ er hans kælenavn blandt holdkammeraterne i det nordlige London.

Foruden at bekræfte, føler han sig tilsyneladende også nødsaget til at forsikre om, at det for ham er et godt tilnavn.

– Det er positivt! Oleksandr Zinchenko begyndte det, og så gik Jorginho med. Nu kalder alle mig det, siger han og fortsætter:

– Det skyldes nok, at de andre tror, at jeg kan løbe dagen lang, at jeg er atletisk, jeg kan blive ved og på grund af min stabilitet og tilgængelighed for holdet.

– To dage efter kamp tonser jeg rundt til træning, og de andre synes, at jeg er sindssyg. Jeg har intet problem med det kælenavn, så jeg skal bare fortsætte, siger han.

Den 26-årige englænder har tørnet ud for Arsenal siden sommeren 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P