![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-premier-league-brighton-hove-albion-v-everton-american-express-community-stadium-britain-manager-1200x630.jpg)
Moyes inden sidste derby på Goodison: Her er det nemmere
Den tilbagevendte Everton-træner vil bruge det ikoniske stadions sidste ild i opgøret mod ærkerivalerne.
![David Moyes klapper](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-premier-league-brighton-hove-albion-v-everton-american-express-community-stadium-britain-manager-1024x741.jpg)
Everton og Liverpool mødes for allersidste gang på Goodison Park i morgen.
Derbyet, der blev udsat i december som følge af stormen Darragh, bliver det sidste opgør mellem de to lokalrivaler, inden Everton rykker til det nye stadion ved Bramley Moore Dock.
Derfor håber Everton-træner David Moyes at bruge den sidste gnist fra Goodison Park til holdets fordel.
– Kampene mod Liverpool har altid været udfordrende, det må jeg sige. De er altid en svær modstander, men på Goodison føles tingene altid nemmere, fordi vi har så stor opbakning bag os. Jeg tror ikke, det bliver anderledes i denne kamp.
– Alt, vi skal bruge, er en masse opbakning, og det har fansene givet os, siden jeg kom tilbage. De har været helt og aldeles fremragende. Vi vil gerne skabe et stort spektakel på Goodison, siger David Moyes på et pressemøde forud for derbyet mod Liverpool.
![David Moyes klapper](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/02/soccer-football-premier-league-brighton-hove-albion-v-everton-american-express-community-stadium-britain-manager-1024x741.jpg)
Everton vandt det seneste opgør mod ærkerivalerne fra Liverpool i april i 2024. Her scorede Jarrad Branthwaite og Dominic Calvert-Lewin.